Er du også træt af en langsom mac? – Så er du kommet til de rigtige sted.

Her får du tips til hvordan du gør din mac hurtig som ny igen!

Jeg vil i dette indlæg komme med både software mæssige forbedringsforslag såvel som hardware mæssige. De hardware mæssige forslag kræver teknisk indsigt og disse gemmes derfor til slutningen af artiklen.

Artiklen er også bygget op således at de trin du skal udføre stiger i sværhedsgrad, med de nemmeste tips først.

Software mæssige forbedringer:

  1. Fjern elementer fra skrivebordet. Dette optager overraskede nok ydeevne fra din computer og kan gøre din mac langsom.
  2. Tøm papirkurven. Over tid kan der hvis du ikke får tømt den, samle sig en god mængde data.
  3. Tryk på Apple logoet (æblet) i fjerneste venstre hjørne af skærmen og vælg “Om denne Mac”. Her får du et vindue frem hvor du nu klikker: “Flere oplysninger”. I det vindue der nu kommer frem skulle du gerne se en fane med navnet: “Lagringsplads”. Her kan du se hvor meget af din plads på harddisken du har tilbage. Har du meget lidt plads, kan det betale sig at slette nogen filer for at frigøre mere plads og dermed optimere ydeevnen.
  4. Det lyder måske overraskende men dette tip hedder: “Genstart din Mac”. Jeg måder ofte mange Mac brugere der aldrig genstarter deres computer. De klapper blot skærmen sammen og der går måske en måned mellem genstart af macen. Dette sløver virkelig din Mac og gør den langsom, der oparbejder sig en stor cache af midlertidige data. Min anbefaling går her på at slukke din Mac hver dag.
  5. Afinstalller programmer på din Mac du ikke bruger. Men i stedet for blot at trække programmerne til papirkurven kan jeg anbefale det gratis program AppCleaner der fjerner programmer på din mac på en mere effektiv måde.
  6. Åben systemindtillinger, vælg herefter “Deling” under “Internet og trådløs”. Slå alle tjenesterne i boksen til venstre fra, ved at fjerne fluebenene.
  7. Igen i systemindstillinger denne gang under “Energibesparelse” under “Hardware” skal du se efter muligheden for at slå høj ydeevne til. Fortvivl ikke hvis denne indstilling ikke fremgår, det gør den ikke på nogen macs. Gør den ikke det så hop blot videre til næste trin.
  8. Under “Dock” i systemindstillinger som er at finde i toppen under overskriften “Personlig” kan det betale sig at reducere størrelsen af docken, slå hoppende symboler fra, og fjerne fluebenet i “Forstørrelse”
  9. I “Brugere og grupper” i systemindstillinger under overskriften “System” findes der til højre et punkt med navnet “Log ind elementer”. Dette er programmer der starter med din Mac. Fjern nogen  af disse for at forbedre opstartshastigheden.
  10. Klik på æblet (Apple loget) i det fjerneste venstre hjørne af skærmen. Her finder du menupunktet: “softwareopdatering”. Sørg for at din mac altid er fuldt opdateret med seneste software.
  11. I fjerneste højre hjørne af skærmen finder du “spotlight søgefeltet” som er illustreret med et forstørrelsesglas. Klik på denne og find “Diskværktøj”. Når denne er åbent vælger du din harddisk i oversigten til venstre og herefter klikker du “Reparer disktilladelser”.
  12. Download onyX og brug dette program til at rense computeren. Vejledning vil fremgå af programmet. Kontakt mig hvis du ønsker dette program yderligere forklaret.
  13. Download programmet Monolingual til din Mac. Dette program lader dig afinstallere sprog på din Mac du aldrig bruger for at frigøre mere plads.
  14. En defragmentation kan klart anbefales til at forbedre hastigheden på din Mac, da denne proces samler filerne på din harddisk mere effektivt. Til dette kan jeg anbefale programmet iDefrag.
  15. På din Mac er “Dashboard” som standard aktiv. Problemet med Dashboard er at det kan optage meget plads og gøre din Mac langsom. Hvis du er i tvivl om hvad Dashboard er så tryk tastaturkombinationen (fn+f12) for at frembringe Dashbordet. For at slå det fra skal du åbne “Terminal” og skrive følgende kommando:

    defaults write com.apple.dashboard mcx-disabled -boolean YES

    Tryk herefter “Enter” og skriv derefter følgende kommando:

    killall Dock

    Skulle du nogensinde ønske at genaktivere Dashboard, erstatter du blot “YES” i ovenstående kommando, med “NO”

  16. Det kan desuden også anbefales at tømme cachen via. terminal via følgende kommando:

    atsutil databases –remove

  17. Og sidst men ikke mindst kan du fjerne 3D effekten på Docken. Dette gøres også via. terminal  med følgende kommando:

    defaults write com.apple.dock no-glass -boolean YES

    Tryk Enter

    killall Dock

    Ligesom før med Dashboard så skal du hvis du vil genaktivere 3D effekten blot udskifte “YES” med “NO” og skrive kommandoen igen.

  18. Hvis du efter at have gennemført ovenstående softwaremæssige forbedringer og udført et genstart af din Mac stadig ikke oplever fordringer i ydeevnen kan jeg anbefale at lave et “clean install” af dit system. Det vil sige at du geninstallerer operativsystemet. Dette vil ofte gøre din Mac overraskende hurtig igen.

Hardware mæssige forbedringer:

Det du har læst indtil videre har udelukkende drejet sig om softwaremæssige fordringinger med afinstallation af programmer og forskellige optimerende handlinger, hvor det meste har været fuldstændig gratis.

Hardware mæssige fordringer er derimod ikke gratis da det drejer sig om at udskifte f.eks. harddisken eller rammen.

  1. I øjeblikket har du højest sandsyneligt en almindelig harddisk i din computer. Jeg kan dog på det kraftigeste anbefale at udskifte denne med en SSD harddisk. Med en SSD disk får du ikke så meget plads for pengene, men til gengæld er harddisken lynene hurtig.

    Denne forbedring vil virkelig sætte nyt liv i din computer, dog er det ikke helt billigt. En SSD disk på 256 GB koster i skrivende stund typisk 1.000 kr. for 256 GB.

     

    Jeg kan anbefale dig at lede på Edbpriser efter en SSD harddisk til en god pris.

  2. Bruger du meget din Mac til meget ressourcetunge programmer som f.eks. Photoshop, videoredigering, grafiktunge spil, eller kører du ofte mange processer samtidig? – Så kan ekstra Ram i din computer være en super god investering. Har du f.eks. kun 2 GB Ram vil du opleve en kæmpe forbedring ved at opgradere til enten 4 GB eller 8 GB. Igen kan jeg anbefale Edbpriser til at lede efter gode tilbud på Ram.